Østrig havde 1750 indført en 20 gylden møntfod
(zwanzig-guldenfuss), dvs. 20 gulden på en fin mark (233,885 g). Dette gav en
guldenvægt på 12,990 g, finheden var 0,900 og finvægten 11,691 g. Samme møntfod
brugtes også for småmønter ned til groschen. For at hindre dårlig skillemønt i
at trænge ind i Østrig forsøgte man at udbrede møntfoden til andre områder. I
1753 vedtog Østrig og Bayern en konvention om ens møntfod - en møntfod som også
andre stater i Tyskland tilsluttede sig.
Hovedmønten i dette system var konventionstaleren. Mange af
disse talere har i præget: X eine feine mark, hvilket betyder en finvægt på
23,3855 g. Til de kendteste konventionsmønter hører Maria Theresia-daleren og
de bayerske madonnadalere. Østrig bibeholdt denne møntfod til 1857, hvorimod
Bayern følte sig tvunget til at overgå til en lettere møntfod, hvorved der gik
72 kreuzer på en gulden i stedet for 60. Man indførte så en 24 gulden fod ( guldenfinvægt:
9,74 g), der også fandt tilslutning fra andre syd- og vesttyske stater.
Lit: H.D. Kahl: Hauptlinien der Deutsehen Münzgeschichte vom
Ende des 18. Jhs. bis 1878, (Frankfurt a.M. 1972).
..