ukrainsk sølvmønt præget 1534 under møntreform iværksat af
Elena Glinskaja (mor til Ivan IV). Den var begyndelsen til en enhedsmønt for
hele Rusland og af størrelse som en dobbelt denga. En ny tungere denga kaldtes
kopejka (kopek), idet det spyd eller lanse, som den afbildede rytter holder,
hedder »Kop'je«. Oprindelig fik mønten navnet novgorodka, men kopek-navnet
overlevede.
Dengaen, som afbildede en rytter med sværd, fik værdien ½
kopek og sølv poluska = ¼ kopek. 1 kopek = 1/100 rubel var på det tidspunkt kun
en regnemønt. Helt til Peter den Stores møntreform var prægningen af mønterne
ret primitiv, idet man som møntblanketter brugte små stykker sølvtråd, der blev
banket flade. Blanketten blev sjældent rund, hvorfor kun en del af præget ses
på mønten. Den lidt ovale form har blandt samlere givet den navnet dråbe kopek.
Vægten var oprindelig 0,68 g, idet der skulle præges 300 stk. af en vægtgrivna
på 204 g. Fra 1610 blev vægten sænket, og i 1613 var den 0,48 g, medens de
sidste af Peter den Stores sølvkopek kun vejede 0,38 g.
Med Peter den Stores møntreform blev kopek'en til en
kobberskillemønt. De sidste af zartidens kopek er præget 1916, men udmøntningen
blev genoptaget 1924. Under Sveriges krig mod Rusland 1788 fik Gustav III
præget russiske 5 kopek stykker i Avesta i Sverige. Disse mønter skulle bruges
i grænseegnene af hans tropper i Rusland. De er antedateret; og 1787 lader til
at være det hyppigste årstal.
..