koptisk kunst (fra arabisk kobtisk ægypter) (græsk aiguptos), blanding af
ægyptisk, alexandrinsk, syrisk, romersk, bysantinsk; i Ægypten og Etiopien fra
omkring 250 med kulmination i 4-500-tallet, frontale skulpturer, stærkt
stiliserede relieffer, væg- og miniaturemalerier, tekstiler i fremragende
teknik.
Den kristne kunst i Ægypten I.-VII. årh. Kopterne var de folkeslag, der var underlagt araberne. I de befæstede klostre, bygget for at beskytte munkene mod beduinernes plyndringer, opstod den religiøse koptiske kunst. Skønt påvirket af romerne og byzantinerne bevarede den altid sit folke lige præg.
Arkitektur: Udover enkelte klostre eksisterer i dag kun få vidnesbyrd om bygninger fra denne periode. Der findes kirker i basilikaform med kuppel.
Skulptur: Kopterne udførte især basrelieffer efter de gamle ægypteres sædvane med blomstermotiver, undertiden stiliseret til det abstrakte. Også elfenbensarbejder. De værker, vi har idag, kan ikke betragtes som typiske, dertil er den byzantinske indflydelse for stor.
Malerkunst: Fra Ægypten kom ikonerne, der efterhånden fandtes i alle orientalske kirker. De er meget betegnende for koptisk kunst, både religiøst og folkeligt.
Kunsthåndværk: Arbejder i træ, glas, sølv og guld, broderier og illuminere de håndskrifter havde betydelig indflydelse på den vesteuropæiske kunst, bl. a. den irsk-keltiske kunst.