R. Broby Johansen, Aschehoug Egmont Wikipedia, den frie
encyklopædi
ko'ran (arabisk oplæsning) Islams hellige bog, som fortolkes
forskelligt af muslimer, af nogle meget fundamentalistisk.
Koranen (القرآن
al-Qur'ān) er muslimernes primære helligskrift, som ifølge læren blev åbenbaret
i brudstykker til Muhammed over mere end 22 år (609/610-632), igennem
ærkeenglen Gabriel. Selve ordet koran viser tilbage til det arabiske ord
qara'a, hvilket betyder "at læse" eller "at recitere". Især
det sidste er centralt, da Koranen i muslimske lande bliver reciteret og lyttet
til mere end den bliver læst.
Koranen består af 114 kapitler, suraer. Den er parallelt
hermed inddelt i 30 djuz, "dele", som blev samlet under kalifatet af
den tredje historiske kalif, Uthman ibn Affan (644-656). Samlingen af Koranen
skete på baggrund af forskellige nedskrevne notater samt mundtlige
overleveringer. Suraerne klassificeres efter deres affatningssted som enten
mekkanske eller medinensiske, afhængig af om de er fremkommet, medens Muhammed
endnu boede i Mekka, eller efter han udvandrede til Medina. Suraerne fra Mekka
er kendetegnet ved, at de er poetisk skrevne og blandt andet omhandler
skildringer af paradis og helvede, islams radikale monoteisme samt fortællinger
om profeterne. Suraerne fra Medina er typisk længere og indeholder blandt andet
anvisninger om, hvordan man bør leve sit liv som rettroende muslim. Desuden
findes der her love og moralske bud samt adskillige fortællinger vedrørende
profeterne og betydningsfulde slag med andre arabiske stammer. Forskellen
skyldes primært, at Muhammed i Medina får en rolle som samfundsopbygger og
statsmand, der også indstifter detaljerede love og forordninger.
Muhammed var ifølge islamisk tradition analfabet, hvilket
bruges som et argument for, at Koranens ord er sande og stammer fra Gud, da
Muhammed ikke kan have læst sig til sin viden andetsteds. Koranen kan
fortolkes, da dele af den er skrevet allegorisk, og muslimer anser Koranen for
et så fuldkomment værk, at kun Gud er i stand til fuldt ud at forstå den.
Koranens opdelinger
Koranen bliver oftest opdelt i vers, kapitler, afsnit og
dele. Muslimer anser at visse af disse opdelinger er guddommelige, hvor andre
er skabt af mennesket for at gøre læsningen lettere.
De forskellige opdelinger:
Ayat (vers):
Koranen er opdelt i aya eller mirakler. En aya kan bestå af en komplet sætning,
mere end en sætning eller kun en del af en sætning. Ifølge muslimerne opstod en
aya ved Guds åbenbaring til profeten Muhammed, og har således ingen rødder i
Muhammeds egen holdning eller nogle islamiske lærdes.
Sura (sektion):
En gruppe af aya er blevet erklæret som danne en sura / surah. Sura variere i
længde, den korteste af dem har kun tre aya hvor den længste har 286 aya. Der
er 114 sura i Koranen, nummeret fra 1 til 114. Sura betyder noget der er opdelt
eller dækket til fra begge sider.
Juz (del): Juz
(også kaldt para i visse dele af Asien), er en opdeling af Koranen i 30 lige
store dele. Dette blev gjort for at lette at recitere hele Koranen i løbet af
en måned. Hver juz er yderligere opdelt i en fjerdedel eller fire ruba.
Hizb (gruppe): I
henhold til denne gruppering, så er hver juz opdelt i to hizb, hvor hver hizb
yderligere er opdelt i en fjerdedel. Dette betyder at en juz har to hizb og
otte hizb-fjerdedel eller sagt på en anden måde – hver juz-fjerdedel har to
hizb-fjerdedel.
Manzil (fase):
Koranen er opdelt i tilnærmelsesvis syv lige store dele for at lette læsningen
på syv dage. Hver af de syv dele kaldes en manzil eller fase. Manazil er
flertal for faser.
Ud over disse grupperinger, findes der andre som ruku
(sektion), grupper af sura, harf (antallet af bogstaver), kalima (ord), kufa
vers, basrah vers, shami vers. Mange af disse er ikke anerkendt blandt de
fleste og er oftest specificeret til en skoleretning. Således ses de ikke i de
fleste tryk af Koranen.
Stilistiske træk
Især de sene suraer rummer mange bratte skift fra det
højpoetiske til praktiske forordninger og tugtende regler. Dette kan opfattes
som en del af åbenbaringens guddommelige prog eller kan fra en mere sekulær
betragtning opfattes som et udslag af, at den skulle nedskrives og samles på
kort tid.
Forholdet til
tidligere helligtekster: Tohraen og Evangeliet
Koranen opfatter sig selv som et endeligt korrektiv til de
to tidligere åbenbaringer, den jødiske Torah og det kristne Evangelium. Således
lyder det: "Han har sendt Skriften med sandheden ned til dig til
bekræftelse af det, der var før den. Han har sendt Toraen og Evangeliet
ned." [K 3:3].
Jesus omtales konsekvent i Koranen som "Marias
søn" og ikke som "Guds søn". Hermed markeres en distance til den
kristne opfattelse af Jesus.
Koranstudier:
Fortolkning
Der er forskellige tolkninger af Koranen i islamisk
tradition og litteraturen om, hvordan Koranen skal forstås er omfattende, og
siden Muhammeds egen levetid har man diskuteret, hvordan bestemte passager
præcis skal forstås og vægtes i forhold til hinanden. Selv en bogstavtro
tolkning rummer en del sproglige tvetydigheder, som igen afføder en række
forskellige tolkningsmuligheder.
Rettroende studier
For den rettroende muslim er Koranen en kopi af Allahs
himmelske bog (umm al-kitâb = "bogens moder", jf. Koran 3:7; 43:4).
Indholdet blev formidlet til Muhammed gennem åbenbaringer, og han gav teksten
videre ved at fortælle den til sine nærmeste. Da Koranen helt bogstaveligt
bliver opfattet som Guds ord, står indholdet ikke til diskussion, men visse
tilsyneladende selvmodsigelser har fra den tidligste tid kaldt på
fortolkninger. Dette arbejde er blevet udført efter regler, der kræver, at den,
som skriver om Koranen:
A. skal være muslim,
B. skal være troende,
C. skal være islamisk retslærd.
På den baggrund er de rettroendes koranstudier blevet til
under meget stramme regler for både argumentation og dokumentation.
Resultaterne er nedfældet i en form, så de har karakter af trosregler, og de
følges nøje af de troende. Det har dog ikke hindret, at der er opstået
forskellige retninger inden for Islam (jf. det store skisma mellem shiitter og sunnier).
Vestlige studier
Siden 1880 er der sket meget inden for den vestlige
(ikke-islamiske) koranforskning. Man har forsøgt at påvise tre grundlæggende
forhold:
A. Islam er afhængig af flere ældre religioner, hvis
læresætninger er blevet omformet. Det var orientalisten Theodor Nöldeke
(1836-1930) og teologen Julius Wellhausen (1844-1918), der først påviste dette
forhold. Det stemmer også godt overens med Koranens egen påstand om at være en
fortsættelse af tidligere budskaber. Senere blev Nöldekes kronologi for
Koranens kapitler fulgt op af bl.a. Frants Buhl, Tor Andreae, Richard Bell og
Karl Ahrens.
B. Charles Cutler Torrey påstod i sit værk, The Jewish
Foundation of Islam fra 1933, at Islam har jødiske rødder.
C. I de seneste år er der sket teologiske nybrud, så man på
baggrund af arkæologi og papyrusfund kan ane Koranens tilblivelseshistorie.
Papyrusfund i Sana’a
I 1972 fandt håndværkere pergament- og bogrester, som var i
dårlig stand. Det skete under arbejdet med restaurering af Sana’as store moske
i Yemen, og fundet blev gjort mellem to lofter. Nogle af skrifterne kan
muligvis dateres til slutningen af det 7. århundrede og andre til det 8.
århundrede e.Kr. De er rester af nogle de ældste Koraner, som hidtil er fundet.
Gerd-Rüdiger Puin fra universitetet i Saarbrücken var
udsendt af den tyske regering for at lede restaureringsarbejdet, og han
undersøgte fragmenternes alder. Hans første undersøgelser afslørede, at nogle
tekster rummede variationer i stavning og betydning i forhold til, hvad der er
brugt i Kairo-biblen. Som udgangspunkt vil ændrede stavemåder og betydninger af
Koranens tekster være stærkt kontroversielle for de fleste muslimer på grund af
Koranens status som ufejlbarlig.
I 1997 afsluttede grev von Bothmer arbejdet med at mikrofilme
fragmenterne, og han bragte sine film til Tyskland, så arbejdet med
restaurering og bearbejdning af teksterne kan fortsætte uhindret.
Oversættelser
Koranen er skrevet på arabisk og læses normalt på dette sprog.
Ifølge muslimer er oversættelser af Koranen ikke lige så gyldige eller hellige
som udgaven på originalsproget (kilde). En oversættelse betragtes ikke som en
egentlig Koran, men udelukkende som en fortolkning.
Danske oversættelser
Koranen er i sin helhed oversat til dansk tre gange.
Første oversættelse blev foretaget af ahmadiyya-muslimen Abdus
Salaam Madsen og er fra 1967 (ISBN 87-21-01595-3, ISBN 1-85372-034-8).
Den anden danske oversættelse er fra 2006 og oversat af Ellen
Wulff, som er mag. art. i filologi med arabisk som hovedfag og hebraisk og aramæisk
som bifag. Hun er fra Københavns Universitet og Ph.d. i moderne arabisk sprog
og litteratur fra Københavns Universitet 1998 (ISBN 87-91393-95-7).
Den tredje oversættelse er fra 2009 af Kåre Bluitgen og har
titlen Koranen kommenteret. (ISBN 978-87-991704-4-9). Det er den første danske
oversættelse med bidrag fra islams mest berømte korankommentatorer knyttet til
de enkelte vers
Desuden findes:
Koranens hjerte - Sûra yâ-sîn og andre udvalgte passager fra
Koranen, 79 sider, Islamisk Studiebogssamling, 1994.(ISBN 8789285069). Koranen
i uddrag på dansk v. Aminah Tønnsen (også kendt under navnet Aminah Echammari).
Den gavmilde Qur'an: en fremlægning af de tre første suraer,
109 sider, Havens Forlag, 2005. Oversættelse af Jakob Werdelin, Abdassamad
Clarke og Suád Østergaard. (ISBN 87-990223-0-3).
Koranen i udvalg ved Finn Hvidberg-Hansen (ISBN
87-7763-146-3), hvor Koranens mange gentagelser er fjernet, og teksten er
ordnet efter tema, så den er nemmere at læse for ikke-muslimer.
Kåre Bluitgens Koranen og profeten Muhammeds liv (ISBN
87-638-0049-7) fra 2006, der er en samlet letlæselig genfortælling af Koranen
kombineret med en Muhammedbiografi
Kåre Bluitgens Koranen gendigtet (ISBN 978-87-11-43454-3),
hvor de muslimske lærdes fortolkninger af Koranen er indskrevet, så Koranen
fremstår som en fortløbende prosafortælling. Bluitgens udgivelse bygger på en
oversættelse af primært engelsk oversatte korantekster.