Kors

Der er fire principielle former for kors; 1: Græsk kors, der også benævnes bjælkekors; 13: Latinsk kors (crux immissal eller passionskors; 21: Andreaskors (crux concussa) og 22: Antonius-kors eller Tau-kors (crux commissa).

Ud fra disse fire grundformer er stort set alle andre korsformer udviklet. Der findes tillige mange forskellige udformninger af de enkelte korsformer.

De her afbildede er de almindeligt anvendte på mønter.

1: Græsk kors, der også benævnes bjælkekors;

2: Krykkekors (hammerkors);

3: Jerusalemskors;

4: Ankerkors;

5: Liljekors;

6: Kløverbladskors;

7: Korsendekors;

8: Knopendekors;

9: Kilekors (Skt.Georgs kors);

10: Udadbuet kors (mantuakors) eller jernkors;

11: Malteserkors (Johanitter kors);

12: Hagekors (Svastika);

13: Latinsk kors (crux immissal eller passionskors;

14: Peterskors;

15: Patriarkalkors;

16: Pavekors;

17: Græskrussisk kors (ortodoks katolsk kors);

18: Lorrainekors;

19: Dobbeltkors;

20: Byzantinsk trappekors;

21: Andreaskors (crux concussa);

22: Antonius-kors eller Tau-kors (crux commissa).

23: Hankekors (Nilnøglen);

24: Y-kors (gaffel-, røver eller stangkors).

Under kejser Konstantin d. Store (307-337 e.Kr.) blev kristendommen statslig anerkendt i 313, hvorefter korset vandt indpas på romerske og byzantinske mønter. På europæiske middelaldermønter vandt især bjælkekorset (1) og varianter af dette frem. Det havde mange praktiske funktioner.

Dels kunne mønten brækkes i halve eller kvarte penninge, så man fik »småmønt«, og på selve mønten kunne man i korsvinklerne placere bogstaver, kugler, vinkler eller andre tegn og variere disse, så der fremkom hemmelige tegn, der af de indviede kunne anvendes til at skelne gode udmøntninger fra mindre gode. Inden for heraldikken, der spiller en stor rolle på mønter, opererer man med mere end 200 forskellige korsformer, og disse har givet navn til mange forskellige mønter som f.eks. korshvid, kreuzer, kreuzgroschen, kreuzbatzen, cruzado, cruzat og cruzeiro.

I oldtiden var bjælkekorset et henrettelsesredskab, f.eks. brugt ved Jesu korsfæstelse. Siden da har korset været anvendt som symbol på Kristi lidelse og død. Under Konstantin den Store (ca. 280-337) blev korset kristendommens symbol. Det kendes også for kristen tid som symbol på solen, livet og lykken.

Kors (latin crux), symbol på Kristus; i bronzealderen havde kors forskellige former bl.a. hagekorset (Svastika), hjulkorset (solsymbol) og hanke kors, i oldtiden symbol på udødelighed.