krater (græsk) åbent kar til at blande vand og vin i, med
fod og to hanke.
Græsk blandingskumme til vin og vand, den har en meget vid åbning kantet af en vulst, så den ikke var for ømtålelig over for stød. Selve karret svejfer ofte kraftigt ud foroven og kan være delt i to afsnit, en skålformig underdel med to hanke og en tragtformig overdel uden hank. Krater står på en svær, ret bred fod og har ikke noget egentligt skaft; formen kan dog ændre sig noget, og på nogle modeller sidder hankene tættere på åbningen. Som alle græske oldtidskar blev krater kopieret af nyklassicismens keramikere. Krater findes både i metal og terrakotta.