Kretisk kunst

Med sin vigtige position på søhandelsvejen i Middelhavet blev Kreta fra begyndelsen af 3. årtusind f. Kr. arnestedet for en strålende kultur, som blev genopdaget ved Sir Arthur Evans' udgravninger i begyndelsen af det XX. årh. Den kretiske befolknings oprindelse er ukendt, men skønt kunsten er særpræget, kan man dog her spore stærke orientalske og ægyptiske indflydelser. Skriften blev tidligt anvendt, - først en hieroglyfskrift beslægtet med den ægyptiske, siden en stavelsesskrift, "Linearskrift A", som endnu ikke kan læses. I midten af 2. årtusind f. Kr. fulgte "Linearskrift B", som i 1953 blev dechifreret af englænderen Michael Ventris.
Arkæologerne har inddelt den kretiske kultur i tre minoiske perioder (betegnelsen "minoisk" refererer til sagnet om kong Minos): tidlig-minoisk (2500-2000 f. Kr.), mellem-minoisk (2000-1600 f. Kr.) og sen-minoisk (1600-1100 f. Kr.). Den ældste periode er kun dårligt belyst; den mellemste periode er den minoiske kulturs højdepunkt og har givet rige fund. Den sen-minoiske periode, der er samtidig med den mykenske kulturs blomstring på fastlandet, repræsenterer på Kreta en tilbagegang.

Arkitektur: Omkring 2000 f. Kr. opførtes rundtom på Kreta byer (Gdurnia) og store paladser (Faistos, Malia, Hagia-Triada og Knossos). Især paladset i Knossos var omfattende, og planen var så kompliceret, at den gav anledning til myten om "labyrinten i Knossos". Den rektangulære central gård var omgivet af store bygninger i flere etager, boliger, modtagelseslokaler, magasiner etc. I arkitekturen indgår i forbindelse med portaler og terrasser søjler af træ beklædt med rød stuk.

Skulptur: Bortset fra enkelte stukrelieffer er større skulpturer ukendte. Derimod anvendtes elfenben og guld til fornemme statuetter (f.eks. ..Slangegudinden" og "Tyreakrobaten"), som har bidraget til vor viden om kretisk kult.

Maleri: Murene i paladser og villaer var prydet med fresker, hvis levende stil og varierende motiver afspejlede beboernes livsglæde. Billederne gengiver kulthandlinger og religiøse lege, naturmotiver og dagligliv. Farverne er røde, hvide, sorte, orange, blå og grønne.

Kunsthåndværk: Keramikken nåede hurtigt et højt stade. Store forrådskar var forsynet med plastisk dekoration, mindre vaser var bemalet i begyndelsen med geometriske motiver, siden med stiliserede fremstillinger af planter og dyr. Den såkaldte Kamares-keramik fra begyndelsen af 2. årtusind f. Kr. er kendetegnet ved polykrom dekoration på lerkar, hvis sider er tynde som æggeskaller, hvilket også har givet Kamares-keramlkken betegnelsen "æggeskals-vare". Stenskæring og metalstøbning var veludviklet på Kreta (bronzevåben indlagt med guld); ligeledes opstod under orientalsk indflydelse en strålende miniaturekunst på stempelsegl af halvædelsten eller guld.