krone (græsk korone, noget bøjet, krumgenstand) I Mesopotamien og i det gamle Ægypten
var krone et magisk tegn for guder og konger og kunne have form som en høj tiara
eller et pandebånd, besat med ædelsten. De romerske kejsere bar en krone af blade
eller blomster, naturlige eller udført i guld og sølv.
A. hovedsmykke båret som værdighedstegn, symbolsk hovedprydelse, i dag danske embedsmænds forsøg på magtarrogance
B. krydshank øverst på kirkeklokke, hvorved den er ophængt,
C. øverste afslutning af tårn, mur etc.
D. mønt
E. Cirkus Krone, et omrejsende cirkus
F. krone på tand, tandkrone
G. Varemærke fra år 1283
Det er ikke alle og enhver, der må smykke sig med
kongekroner. Her er det dog ok (?) - kronen med prins Joachim og prinsesse
Maries monogram sidder nemlig på porten ind til Møgeltønder.
Kroneglansen skal nu pilles af privilegerede danske kroer
(fordi de kongelige ikke gider komme så økonomisk billige steder). Det kan ende
med retssager, hvis landevejskroer, der stadig bryster sig af at være kongeligt
privilegerede, (og har været det i over 70 år som normalt er grænsen for at opretholde
copyright) ikke fjerne deres kongekroner.
Rigsarkivet holder et skarpt øje med, at virksomheder ikke
misbruger det danske rigsvåben og dermed også kongekronen. Kongekronen er
nemlig udtryk for suverænitet og må ifølge straffelovens paragraf 132 ikke
bruges af andre end kongehuset og staten.
Men der er mange kroner i omløb, især blandt landevejskroer,
og Rigsarkivet har tidligere truet med retssager, hvis kroerne ikke makker ret
og fjerner deres ulovlige kroner.
»Jeg oplyser dem om, at man gerne må bruge en åben krone,
der ikke kan forveksles med kongehusets og statens krone,« siger Rigsarkivets
heraldiske konsulent, Nils Bartholdy, i en skriftlig udtalelse fra Statens
Arkiver.
Her understreges det, at selv om de tidligere kongeligt
privilegerede landevejskroer har handlet i god tro, når de har benyttet
kongekronen, så kan de ikke vinde hævd på at bruge den, selv efter flere
hundrede år.
Allerede i 1935 slog Statsministeriet fast, at private ikke
kan benytte statsmyndighedernes kendetegn. Og her gælder ingen forældelsesfrist
eller "nøl".
Der er dog undtagelser, påpeger Nils Bartholdy: »Der, hvor kronen fra gammel tid har været
indmuret som en del af en bygning eller på anden måde er nagelfast og kan
betragtes som kulturminde, får kronen selvfølgelig lov at blive.«
Det vil sige: Nogen må, og andre må ikke!
- Andre vil sige at det offentlige forgæves forsøger at
finde meningsfyldt arbejde, igen danske embedsmænds forsøg på magtarrogance
Hvem skal nu betale:
Hele Danmarks befolkning og de sidste der vil gæste en "Kongelig privilegeret
Kro" inden nævenyttige embedsmænd får dem lukket.
Paarup Kro, har fjernet kongekronen fra hjemmesiden, men
nægter at fjerne kronen over døren, der har været der siden 1544.
Indehaver Steen Madsen sagde i den forbindelse: »De må jo komme med luftvåbnet, Hjemmeværnet
og hvad ved jeg. For jeg piller den ikke ned«.
I 1283 bestemte kongen Erik Klipping, at der skulle oprettes
kroer ved de såkaldte kongeveje og færgesteder, som kongerne benyttede, når de
rejste rundt i landet i embeds medfør. Det var før at Kronprinsen kørte fra
København til Jylland, over Storebæltsbroen uden stop, mens andre måtte vente til næste dag. Igen danske embedsmænds forsøg på magtarrogance.
Foreløbig må Østre landsret beholde deres logo, meen ...