Christian 4. (1588-1648): 4 Kroneskilling 1619 (H.111A).
Betegnelse for danske 8, 4, 2 og 1 skilling, der efter
kronemøntens indførelse 1618 blev udsendt 1619-20 (Hede:110-117). Oprindelig
var kronen tænkt at skulle gælde 1½ daler, og man valgte at dele kronen i 96
skilling. Det fremgår af møntens design, idet den på bagsiden havde en lille
oval, hvori et tal angav dens andel af kronen: 12 dvs. 1/12 og så fremdeles med
1/24, 1/48 og 1/96.
Paradoksalt nok havde mønterne samtidig værdibetegnelser i
skilling (dalerskilling) på: VIII, IIII, II og I, hvilket svarede til 1/8, 1/116,
1/32 og 1/64 daler; idet man i regnskaber kun brugte daler og skilling på trods
af, at dalerens skillingstal på dette tidspunkt var 84. Ved de første
kroneskilling 1619 (Hede.110-113) var marken fin udbragt til 10,800 rd.kroner.
Efter 16. nov. 1619 blev dalerens skillingstal ændret til
96, hvilket medførte, at kronens skillingstal forhøjedes til 144 - dvs. med
50%, som var forskellen mellem daler og krone. Dette medførte en ny serie
kroneskilling (Hede: 114-117), hvor tallet i ovalen ændredes til 1/18 (8 skilling),
1/36 (4 skilling) og 1/72 (2 skilling). I denne serie blev marken fin udbragt
til 10,793 rd.kroner. I skilling blev derimod udmøntet efter en dårligere
møntfod og bar som følge heraf ikke betegnelsen 144 (1/144) på mønten.
De to serier kroneskilling fulgte følgende system: Før 16.nov.
1619: Daler =64 kroneskilling og krone=96 kroneskilling. Efter 16.nov, 1619:
Daler=96 (nye) kroneskilling, og krone= 144 (nye) kroneskilling.
..