krystal (af græsk krystallos, kryos: is) bjergkrystal brugt til
fremstilling af skåle, drikkeglas etc.
Klart, tykt, farveløst og klingert glas med høj lysbrydning, fremstillet første gang i Bøhmen i slutningen af 1600-tallet ved i glasmassen at erstatte kalkstensmelet med blyoxyd og sodaen med potaske.
I midten af 1800-tallet opfandt englænderne blykrystallet, der skal indeholde mindst 24% blyoxyd.
De bedste svenske kvaliteter - Sverige er i dag specialist på området - indeholder 30% blyoxyd og har en lysbrydningsindeks på 1,56.
Halvkrystaller indeholder mindre blyoxyd. Det var og er vanskeiigt at fremstiile røde og gule krystalglas, hvorfor der også er blevet lavet flest grønne, blå og brune.
I virkeligheden burde betegnelsen kun bruges, når talen er om bjergkrystal, men forskellige glassorter, der er blevet konstrueret - ofte netop for at erstatte det kostbare bjergkrystal - betegnes gerne som krystal, det gælder således blykrystal og böhmisk krystal. Belgisk krystal er blykrystal.
Bjergkrystal brugt til fremstilling af skåle, drikkeglas, relikviegemmer o.a. Kendt fra gotikken og fremefter.