Betegnelse for den tidligste gruppe af arabiske mønter, som
umajadekaliffen Abdul Malik (685-705) lod præge fra 698/99 e.Kr. Mønterne bar
kun skrifttegn uden billedmotiver. Skriften var stiv og kantet, og denne
gammelarabiske skrift kaldes kufisk efter den irakiske by Kufa, grundlagt 638
e.Kr.
Den kufiske skrift mangler diakritiske tegn, hvorfor en del
bogstaver kan tolkes på flere måder, og i kombination med hverandre kan de
forveksles med andre bogstaver. Af kufiske mønter er præget dinar i guld (ca. 4,25
g og finhed 0.950-0.980), dirhem i sølv (ca.2.9 g og finhed 0.970) og fals i
kobber af meget varierende vægt.
Disse mønter fik et stort udbredelsesområde, idet de med
nordboernes handel med araberne blev hjembragt ad den østlige handelsrute
gennem Rusland i stort tal til Øst- og Nordeuropa. I Skandinavien er fundet ca.
100.000 sølv dirhemer, hvoraf 60% kommer fra gotlandske fund.
Derimod er der fundet yderst få gulddinarer og ingen
kobberfals. Omkring 814 e.kr. strakte arabernes domæne sig fra Indus floden i
øst til Spanien i vest og fra Yemen i syd til nord for Sarmarkand. De arabiske
mønter fra 700-tallet til 1000-tallet har samme særprægede kufiske skrift, men
allerede i begyndelsen af 900-tallet begyndte der at optræde en »blødere form«.
Lit: K.L. bd.1 sp.182-194 og G.Holst: Mynt av arabisk
ursprung funna i Skandinavien. Gøteborg 1973; SMM 1986 nr.7 s.10-11.
..