En møntbetegnelse af gammelrussisk oprindelse fra
1000-tallet for ca. 2 g sølv. Ordet betød egentlig mår, idet mårskind blev
brugt som betalingsmiddel. Udenlandske opkøbere betalte med en sølvmønt på ca.
2 g for hvert mårskind. Ordet er derfor oprindelig betegnelsen for mårskind,
der brugtes som betaling, og senere er navnet overført på de cirkulerende
handelsmønter, f.eks. de arabiske dirhemer.
Kuna var i slavisk sprogbrug ikke betegnelse for en bestemt
betalingsenhed, men for penge i almindelighed. Så sent som 1941 tog man dog
betegnelsen op i Kroatien, idet der her blev udmøntet kuna og 2 kune mønter i
zink. Møntsystemet var 1941-44: 100 banica = 1 kuna. Større værdier helt op til
5000 kuna er udgivet som sedler.
Banica er kun brugt een gang i form af en 50 banica seddel
fra 1942. Efter at have været en del af Yugoslavien proklamerede Kroatien sin
uafhængighed 8. okt. 1991 og anvendte kroatiske dinarer frem til 30. maj 1994,
da man indførte den gammelkendte kuna som hovedmøntenhed igen. 1 kuna= 100
lipa. Kunamønterne har afbildning af en mår på forsiden.
..