I Danmark regnede man siden Chr.4.'s tid med daler i småmønt
(daler kurant), der var af ringere værdi end daler in specie. Man måtte altså
betale opgæld, hvis man for småmønter ville erhverve sig en speciemønt.
Under Fr.4. (1699-1730) var alle tre møntsystemer i brug i
Danmark: Speciemønt, kronemønt og kurantmønt med opgæld mellem systemerne til
følge.
Forskellen bevirkede ifølge Greshams lov, at slette mønter
fortrængte de gode.
Kurantmønterne var altså med til at fortrænge specie og
kronemønt. Typiske kurantmønter var Chr.5. og Fr.4.'s paryk 8 sk. samt 24
skillinge (rigsort) fra Chr.6. og Fr.5.
Tilsvarende kurant eller kurantmønter er også kendt fra
områder i Tyskland fra 1600-tallet til midt i 1800-tallet.
..