I Rusland nyder man et særligt rug-øl kaldet k. og til det har man særlige kander, de er ringformede, har hals og hank samt en skænke- og drikketud. Materialet er lertøj eller fajance, og de fremstilledes i såvel Ukraine som Centralrusland. Ikke sjældent er der på overdelen omkring hank, hals og tud et rigt løvværk eller små menneske- og dyrefigurer klamrer sig til kanden, som naturligvis tillige er bemalet. Hullet i midten er til is, så øllet kan holdes koldt.