Lågkande, Breslau, første halvdel qf det 17. årh .. Med drevne, punslede og graverede udsmykninger(ABR)
Var almindelig allerede i middelalderen, og var ikke mindst nyttig i sommertiden, hvor der overalt var et væld af fluer. L. havde ydermere den fordel, at varme drikke længere holdt temperaturen i dem.
Materialet kan være træ og ben, ofte udskåret eller i bødker arbejde. Medens l. af træ og ben ofte har låg i samme materiale, har l. af keramik og glas gerne metallåg, oftest tin, undertiden sølv.
Kanderne har hank, og låget er fæstnet til denne. Det kan vippes op og i ved hjælp af en knop, en gæk, som er anbragt et lille stykke inde på låget ved hank siden. Man har l. i mange udformninger: høje, slanke cylindriske, kegleformede, buede. Renæssancens l. er gerne ret høje og slanke, medens barokkens er lavere, undertiden kummeagtige. Låget kan være knækket og vredet i rokokoen, og ikke sjældent er der i dets midte indfældet en mønt.