Lås

Låsen skal forhindre ubudne gæster i at trænge ind. Der er derfor igennem årene udviklet et meget stort antal låse, mere eller mindre dirkefri eller modstandsdygtige over for vold.
Til døre inde i huset stilles ingen krav om modstandsdygtighed, idet en aflåset dør kun har en symbolsk værdi, udover, naturligvis, at holde døren lukket. De fleste låse er derfor forsynet med såvel falle som rigel. Fallen bevæges af håndtaget, riglen af nøglen.
Yderdøre derimod bør altid sikres med låse af god og solid konstruktion, og en funktion der muliggør mange variationsmuligheder for udførelsen af nøgler.
Et typisk eksempel er besætningslåsen, også kaldet københavnerlåsen, der er meget benyttet til indvendige døre. Desværre også til køkkendøre. Låsekonstruktionen er solid nok. Problemet er blot at der kun er fire nøglevariationer , den ene endda en hovednøgle, der også kan åbne de tre andre. Sådanne låse bør udskiftes til enten tilholderlås med mindst 7 tilholdere eller en cylinderlås med mindst 5 stifter. Typer som disse må være minimumskravet til låse, benyttet i yderdøre.
Om den ene eller den anden lås vælges, må afhænge af ønsket om nøgletype og monteringsmåde, idet begge låsetyper er rimeligt sikre, specielt sammenlignet med andre muligheder for at komme ind i huset.

Monteringsmåder
Der skelnes mellem tre forskellige monteringsmåder, som også giver låsene navn: indstikslåsen er den mest almindelige med låsekassen gemt inde i dørpladen, så kun stolpen er synlig. Pladelåsen er indfældet fra den ene side i døren, hvorfor den ene side af låsekassen er synlig.
Kasselåsen er monteret direkte på dørpladens bagside, en låsetype, der ofte benyttes som supplement til indstikslåsen. Kasselåsen er oftest en cylinderlås, nem at montere og næsten eneste mulighed på tynde døre. Den er dog ikke stærkere end låseblikkets fastgørelse i karmen, der skal være fejlfri og fastskruet med lange skruer. Revnet karm træ og små, løse skruer, holder ikke til meget.
Kasselåsen er ofte forsynet med en vrider på indersiden, hvilket gør at låsen kan åbnes uden nøgle. Dette princip benyttes også i cylinder- og pladelåse. Fordelen for indbrudstyven er åbenlys, specielt hvis døren er forsynet med glasrude eller med en stor brevsprække. Men fordelen er også åbenlys i tilfælde af f.eks. brand, hvor en manglende nøgle i en dør uden videre kan medføre panik for beboerne.

Cylinderlåsen
er opbygget med en tromle der kan rotere i et cylinderhus. For at spærre tromlens bevægelse, er der boret en række huller, hvert forsynet med to fjederbelastede stifter, under- og overstifterne, i forskellig længde. Når den rigtige nøgle stikkes ind i tromlen, vil stifternes forskellige længder følge nøglens profil og stille sig med mellemrummet ud for tromlen s begrænsning. Den kan nu drejes, hvorved riglen frigøres fra låseblikket. Benyttes en nøgle med en forkert profil, vil en eller flere stifter spærre muligheden for at dreje tromlen.
Det er muligt for en fagmand at omkode låsen så den passer til en bestemt nøgle. Det billigste er at tage hele cylinderhuset ud og bringe det til fagmanqen for at få låsen lagt om.

Tilholderlåsen
For at nøglen skal kunne bevæge riglen, må en række plader, kaldet tilholdere, først løftes på en gang. Tilholderne er udformet så de passer til nøglens profil. Er der kun få tilholdere, vil det være muligt at løfte dem med en dirk, hvilket ligeledes er muligt hvis der er så store udskæringer i tilholderne, f.eks. på grund af slid, så selv en nøgle der afviger betydeligt, kan åbne døren.
For at øge antallet af variationsmuligheder, forsynes nøglehullet med en not og nøglen med et tilsvarende relief. Men en forøgelse af sikkerheden er det egentlig ikke, idet en tyndslebet nøgle kan passere de flade notformer.