Lægdsrulle

Tidligere betegnelse for det register over det værnepligtige mandskab, som blev ført i hver lægd. Efter 1. januar 1969 afløst af Sessionsregisteret, der udtrækkes af det Centrale Personregister. (CPR)
Lægdsmanden var betegnelsen for en af udskrivningschefen beskikket person, oftest sognefogden, der førte et register, lægdsrullen, over de værnepligtige i lægderne, hvis grænser nærmest var sammenfaldende med sogneinddelingen.
Lægdsforstanderen var betegnelse for den person, i reglen politimesteren, der havde til opgave at kontrollere lægdsrullen i de ham underlagte lægder. Bortfaldt ved lov af 31. maj 1968.
Ved stavnsbåndets ophævelse ændredes hele udskrivningsvæsenet. Retten til at udskrive soldater blev frataget godsejerne. Soldatertjenesten blev i stedet en personlig pligt for konge og fædreland. Dog kun for personer af mandkøn. I 1788 udstedtes en forordning der påbød afholdelse af session og alle proprietærer skulle indsende ruller over alt mandskab under 36 år. Herefter startede man på at udarbejde de nye ruller. Landet opdeltes i lægd med faste numrer for hver amt. Rullerne skulle føres hvert 3. år, og de år der ikke førtes ruller, skulle føres afgangs- og tilgangsruller. Et lægt svarede normalt til et sogn og alle drengebørn blev indført i rullen fra fødselen. Første gang med fødselsdato. Første gang man opførtes i rullen blev nummeret angivet med et A foran, næste gang bogstav B til alfabetet var brugt,hvorpå man begyndte forfra med A. I lægsrullen angives først det gamle nummer fra forrige rulle og derpå et nye nummer. Flyttede man uden for amtet krævedes en kautionist samt udstedelse af et amtspas. Indtil 1808 stod man i rullen til det 36. år. 1808-1849 til det 45. år. 1849, da værnepligten indførtes til 1869 fra det 15. til det 38. år og efter 1912 fra det 17. til det 36.år. Efter 1849 skulle rullen kun føres hvert 5. år og fra 1861 hvert 10. år. I 1871 blev udarbejdet en ny hovedrulle hvorefter der kun blev indført nytilkomne.
Se også sørulle.