Dansk løjbænk med blindtræ af fyr og eg fineret med mahogny og citron træ. Tegnet af N. A. Abildgaard (Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg)
Løjbænk, (løgbænk) dovnebænk, første led "løj" i den gamle betydning 'doven, sløv'.
Betyder egentlig dovnebænk. Var almindelig allerede i oldtiden og brugtes bl.a. når man lå til bords. Løjbænk består af en bænk med fire, seks eller otte ben og har et hovedgærde eller ryglæn i den ene ende. Løjbænk findes både med polstret ryg og sæde og med rørfletning. Den engelske day bed har for det meste rørflettet sæde og rigt udskåret ryglæn og sider, den kan dog også have læderbetrukne sæder, den var meget populær i barokken. Man havde løjbænke med vippelig ryg, en type, som var en del udbredt i Nordamerika. Den såkaldte recamier-bænk er en fransk løjbænk fra directoiretiden, den er opkaldt efter madame Julie Recamier, som blev portrætteret af David, hvilende på en sådan bænk.
Polstret bondemøbel eller i klassicistisk stil. Polstret
bænk til at hvile sig på typisk uden ryglæn, men med høje armlæn i begge ender.
Svensk løjbænk af hvidmalet træ, svungne sider udskåret med
blomster og bladværk. Gustaviansk form, ca. 1900. L. 192
Løjbænk af egetræ, sider med fransk flet. Louis XVI form, ca. 1900. L. 200.