Slesvig-holstensk by, hvor der efter Henrik Løves
overtagelse 1158 er slået en tosidig denar. 1181 blev byen kejserlig og
udsendte egne mønter i kejserens navn. 1201-1226 var byen på danske hænder, og
man har diskuteret, om der ikke i denne periode har været præget hulpenninge,
og om de har været forbillede for de fra 1226 udmøntede såkaldte
kejserbrakteater og hulpenninge, som er præget til midt i 1300-tallet. 1340 fik
byen ret til at præge tunge guldgylden af type som de floriner, der blev præget
i Firenze (Florens).
Allerede 1353 fik man en tosidig penning samt witten (4
pennige) og schilling fra ca. 1365.
Disse mønttyper blev fra 1403 fortrængt af dreilinge og
sechslinge. Efter fremkomsten af de store sølvmønter i Østrig og Sydtyskland i
slutningen af 1400-tallet, sluttede Lübeck, Hamborg, Lüneborg og Wismar sig i
1502 sammen i en møntunion for at udmønte talere (gyldengroschen) og
underdelinger heraf. Efter rigsmøntordningen fra 1559 udmøntes speciedalere og
underdelinger heraf til 1776 og desuden lette guldgylden med forbillede i de
rhinske gylden. Den sidste mønt, der er slået for Lübeck, er 3-mark stykket fra
1914.
Det lybske møntvæsen har siden 1300-tallet haft stor
indflydelse i Danmark. Den lybske mønt var god og stabil, og i usikre tider i
Danmark forlangte folk, at der blev regnet efter lybsk forbillede. Efter 1625
var forholdet dette, at 1 mark lybsk = 2 mark danske.
Lit: Behrens: Münzen und Medaillen der Stadt und des
Bisthums Lübeck. Berlin 1905 (Ny tryk: Hamborg 1972).
..