Ladik

tyrkiske (anatolske) tæpper. Indtil første verdenskrig knyttedes der i L. nogle særprægede namaslykker - bedetæpper. De udmærker sig ved at være ret brede, og mihrab'en er ret enestående; den deles altid i tre afdelinger, som skilles fra hinanden ved 2x2 søjler. Midterfeltet i mihrab'en er ofte lidt bredere end sidefelterne, og den i en stump vinkel endende niche lidt højere end de flankerende. Undertiden er der i mihrab'er dekoreret med livstræ mønster. De to sidenicher kan i øvrigt også have hver to spidser. Over mihrab'en ligger gerne et panel og over panelet igen kan forekomme spidsgavllignende ornamenter eller en hel række spidser. Hovedborten er bred og med medailloner. Hertil kommer gerne et par biborter med geometriserede blomster. Der er mange farver: flere nuancer blå, grøn og rød, dertil rødbrun, sort, gul og elfenbenshvid. Den gule farve spiller en stor rolle. Ofte er hovedborten med gul grundfarve, medens mihrab'ens grundfarve gerne er rød. Den grønne farve kan ligeledes være stærkt fremherskende. Knytningen er tyrkisk (ghiordes). Grundvævet er af uld, og knudetætheden ca. 1500 pr. dm². Luven er middelhøj.