lek'torium (latin af legere, læse)
A. læsepult på skranken mellem kor og skib,
B. senere et galleri med denne = lektorieprækestol.
I oldkristen tid var lektoriet en lav skranke, cancellus,
forsynet med en ambo
eller læsepult. I middelalderens dom- og klosterkirker indgik det ofte i en
meterhøj væg, der afgrænsede gejstlighedens, munkenes eller nonnernes kor fra
menighed eller lægfolk.
Kolby Kirke har
en sjældenhed: En katolsk prædikestol eller et lektorium i den nordlige
triumfvæg. Den blev opdaget ved en restaurering.