Anglo-gallisk guldmønt første gang udsendt 29. sept. 1355
under Edward III (1327-1377) som hertug af Aquitanien. Mønten blev efterfulgt
af nye oplag indtil 1361. Den første udgave vejede 4,47 g, men faldt
efterhånden til ca. 3,6 g. Navnet skyldes forsidens motiv: en leopard, dvs.
heraldisk en løve med modvendt ansigt. Forbilledet var den franske mouton d'or,
som blev udgivet først på året 1355. Værdien af denne første udgave var 20 sols
bordelais.
Edward den Sorte Prins (1330-1376) har også præget Leopard
d'or, som svarer til Edward III's fjerde udmøntning 1360-1361. Den Sorte Prins'
mønter har dog en lidt lavere vægt på ca. 3,45 g.
..