en lertøjsfløjte som findes i et par udgaver, nemlig i almindelig fuglefacon som en noget stiliseret gøg, hvor halen fungerer som blæsepibe. Den anden type er i virkelighedenen ugle, der har opret korpus, ringe om øjnene og horn i panden, så man kan se, at det er en hornugle. - Her er blæsepiben et rør i ryggen. På begge typer er der gerne et hul i siden af korpus, og ved skiftevis at åbne og lukke for det med en finger, får man gøgen til at kukke og uglen til at tude. L går langt tilbage i tiden. Man har udgravet eksemplarer fra middelalderen.