Anglo-gallisk denar udmøntet af Edward I (1252-1307) i
Aquitaine, som han fik overdraget 1252 af sin far Henrik III (1216-1272).
Mønten kaldes i dag også for »dernier au lion« selvom den på mønten afbildede
løve heraldisk set er en leopard, idet den har modvendt ansigt. Mønten vejer
ca. 0,84 g, har finheden 0,299 og er antagelig præget fra 1253. Mønten har en
vis lighed med en dinero udmøntet af Ferdinand II den Hellige af Castilien
(1230-1252), som var Edward's svigerfar.
..