Venedig, Andrea Gritti (1523-/538): Lire u.år.
(flertal: Lire). Italiensk møntenhed fra 953 e.Kr. med rod i
Karl d. Stores pund (latin: libra). I ca. 500 år var det en regnemønt, og den er
første gang præget 1472 i Venedig (lira tron). Derefter er den præget i mange
norditalienske stater, særlig i Lombardiet (lira austrica), og de fleste steder
efter forskellige møntfødder. Under den franske okkupation indførtes »lira
italiana« også kaldt »lira nuova«, og denne mønt var identisk med den franske
franc, hvad angik vægt og finhed.
Den tidligere Genova »lira abusiva«=4/5 lira nuova. Den
milanesiske lira var til 1777 3,676 g med finheden 0.938, og den milanesiske
lira nuova var fra 1780 6,214 g med finheden 0.549. Den tidlige toscanske lira
indeholdt 3,737 g fint sølv. Det nye italienske kongerige tilpassede allerede
ved lov af 26/4-1862 liren til det franske møntsystem, og i 1865 indtrådte
landet i Den Latinske Møntunion. 1 lira vejede 5 g og havde siden 1862 finheden
0.835 på samme måde som den franske franc. Sølvet forlod man efter 1.
verdenskrig; 1922 mønterne var af nikkel og fra 1939 af rustfrit stål.
Efter 2. verdenskrig blev mønten udført i aluminium, men
inflationen overflødiggjorde den, og mønten er sidst præget med årstal 1985. I
Italiensk Somalia er 1925 udgivet sølv 5 og 10 lire, og i Eritrea, der også var
italiensk koloni, er der 1890-1896 præget 1, 2 og 5 lire i sølv. Sidstnævnte
benævnes også tallero, idet begge værdi betegnelser stod på mønten. Desuden
bruges møntenheden af San Marino og Vatikanet. En del andre lande har benyttet
Lira for Pund, således Israel fra 1960-1980 hvor flertalsformen er lirot, og
Tyrkiet fra 1934, hvor enheden benævnes lira i flertal.
..