litogra'fi (af græsk lithos, sten og grajein, skrive)
fladtryk med litografisk sten eller metalplade, der er kemisk behandlet over
det hele så trykfarven kun fæstner på og smitter af fra de tegnede partier.
Grafisk metode opfundet i 1798 af tyskeren Aloys Senefelder. Med et oliekridt eller anden fedtholdig farve tegnes et motiv på en planslebet og poleret kalkstensplade, som derefter overhældes med syre. Syren vil nu ætse de partier, som ikke dækkes af oliefarven, så de bliver ru. Når der skal trykkes, hældes der vand over pladen, det sætter sig i de ætsede partier, men ikke på de glatte tegnede. Når man derefter påsmører tryksværte, lægger den sig på de glatte steder, men afstødes af de fugtige ætsede. Ved trykket får man således kun aftryk af det tegnede. se Grafik.