livshjul:
A. i buddhistisk kunst er hjulet verdensordenens symbol,
B. i kristelig middelalderkunst livshjul med op- og
nedstigende figurer som sindbillede på livets fremgang, kulmination og
tilbagegang.
Middelalderens livshjul
I Danmark regnes middelalderen fra omkring år 1050-1525. Her
blev landet kristent og indgik i den store katolsk-europæiske enhedskultur. Den
europæiske middelalder omfattede en større periode, ca. 500-1500. Det er
kendetegnende for den europæiske middelalder, at man ønskede at forstå
menneskets plads i Guds samlede skaberværk. Livsaldrene skildredes derfor ofte
i et religiøst betydningssystem. Livets gang kunne afbildes som et hjul, der
drejede fra fødsel til død. Det var en skildring af det enkelte menneskes
forgængelighed.
Et eksempel er et kalkmaleri fra Birkerød kirke fra
begyndelsen af 1300-tallet. Her ses en kronet person kravle op af hjulet,
idet han siger: “Jeg vil regere”. Øverst på hjulet troner han med hævet sværd
og siger: “Jeg regerer”. Som aldrende konge er han på vej nedad, idet han
konstaterer: “Jeg har regeret”. Under hjulet ses kun ben, hoved og kronen, der
er faldet af den liggende person, som siger: “Jeg er uden magt”.
Denne livscyklus var velkendt fra naturens cirkelbevægelse
med forår, sommer, efterår og vinter. Men for den troende var der efter døden
udsigt til et liv i himmerige. Kun Gud stod uden for tiden.
Midt i hjulet ses kongen og et skelet, som ormene snor sig ud
og ind af. Motivet kan tolkes som et memento mori*, hvilket betyder: Husk du
skal dø. En anden tolkning er, at det viser et møde mellem sjælen (konge) og
legemet (det ormædte skelet). Her kan sjælen sejre, mens legemet må dø.
*Memento Mori = Husk, du skal dø. Menes som opfordring til
at tænke over livets korthed.
Denne illustration virker ikke så velkendt for os som
beskrivelsen fra Antikken. Sikkert på grund af de religiøse undertoner og
moralen i kalkmaleriet. På mange måder bevæger man sig altså i den danske
middelalder væk fra det antikke lineære livsforløb og ser i stedet livets gang
cyklisk.