Loft

Loftet er i princippet undersiden af et gulv, der sammen med det bærende lag udgør etageadskillelsen. På øverste etage, og i huse med fladt tag, er det ofte ikke muligt at gå oven på loftet, fordi gulvbelægningen mangler eller fordi der ikke er højt nok. Konstruktionen er opbygget på samme måde som etageadskillelsen, men gulvbrædderne kan af økonomiske årsager være gjort spinklere. Skråvægge er også en slags etageadskillelse. Her er gulvet udskiftet med en tagbeklædning.
Etageadskillelsen kan være udført af beton eller betonstøbte elementer, der bæres af væggene, en normal konstruktion i badeværelser og i moderne elementbyggerier. I mindre huse er der som regel benyttet træbjælker, på hvis overside der er sømmet gulvbrædder. Undersiden danner vedhæftning for loftet. I ældre huse er det muligt at finde etageadskilleiser, hvor loftet blot er undersiden af gulvbrædderne, båret af synlige bjælker. Denne konstruktion yder hverken rimelig brand-, støj- eller varmeisolering.
Den mest almindelige konstruktion er en åben bræddebeklædning, spredt forskalling, på undersiden af bjælkerne, der herved helt skjules. Brædderne danner grundlag for puds eller en plade beklædning med f.eks. gipskarton. Men også konstruktioner, hvor bræddebeklædningen udføres så den danner en tæt loftsbeklædning er almindelig.
En mellemting mellem de synlige loftsbjælker og de skjulte benyttes også. Her lægges loftet mellem bjælkerne, således at disse bliver delvis synlige.
Til beklædning af lofter kan i princippet benyttes alt, lige fra pap og lærred til trælister og puds. I dag stilles brandtekniske krav, som dog ofte udelukker tidligere benyttede konstruktioner og beklædninger, hvorfor der skal hentes byggetilladelse ved ændring.