Kæmpestort svensk sølvskattefund, der kom for dagen 15. okt.
1937 i Lilla Nygatan 5 i Stockholm. Skatten bestod af en stor oval fiskegryde
af kobber og to runde kobberkar, alle fyldt til randen med sølvmønter og
sølvgenstande. Den samlede sølvvægt var 201 kg omfattende 84 sølvgenstande samt
18.217 sølvmønter med yngste årstal 1741. Desuden fandtes en guldkæde samt 11
pergamenter og papirdokumenter omhandlende husets skæbne fra midten af
1500-tallet til 1704. Heraf fremgår, at skatten har tilhørt Lohe familien og
antagelig er nedlagt 1742 eller 1743. Ca. 15.000 af mønterne bestod af
markstykker eller højere værdier.
Lit: NNUM 1939
s·37-45; NM XXXIII s. 7-28
..