Lomme solur

et transportabelt s. af be§keden størrelse, der blev båret i lommen eller i en snor om halsen. L. er udformet som en rund kapsel hvori en drejelig skive med fast skyggekaster er fæstnet. På skiven s forside er en tids skala, på dens bagside en skala med solopgangstider.
Kapslen er åben på den ene side, så skivens tidsskala er udækket, dens bagside har en sprække, hvor de forskellige solopgangstider kommer til syne, efterhånden som skiven drejes rundt. Når man kender solopgangstiden, drejer man skiven, til den kommer frem i sprækken, derefter hænges l. op i en øsken i kapsiens kant og vendes mod solen, der falder på den lodrette skive, hvor stangen kaster en skygge på skalaen, hvorefter tidspunktet kan aflæses.
L. findes i kobber, messing, bronze og sølv, og eksemplarer fra ældre tid kan være smukt udført med dekorative graveringer. L. var allerede kendt ca. 1200 år f. Kr. og var i brug så sent som op under dette århundrede.