Lommeur afguld med blå emaille. Mand og kvindefigur slår på en klokke. Flerfarvet guld. Schweiz ca. 1800 (ABR)
Skal være opfundet mellem 1509 og 1511 af den nürnbergske kleinsmed Peter Henlein. Dette muliggjordes af urfjederen, som var opfundet allerede i 1400-tallet. Der er næppe bevaret noget l. fra før 1540. Disse ældste l. var trommeformede, men der fremstilledes også kugleformede l.
Hovedparten af de tidlige l. har værk af jern og kasse af forgyldt bronze. Omkring midten af århundredet dukkede de ægformede l. - nürnbergeræggene - frem, og fra slutningen af 1500-tallet havde man ure i mangfoldige former, som små dyr, som dødningehoveder og krucifikser. Urværket var gerne indfattet i en kapsel af emailleret metal eller af bjergkrystal, som var slebet til. Antallet af kapsler steg, som tiden gik, og i det 18. århundrede kunne der udmærket i et l. være tre kapsler med forskellige gennembrudte mønstre bag hinanden. En del af disse l. kunne være udstyrede med kalendere, der viste både datoen samt solens, månens og planeternes bevægelser. Der gaves også l. med vækkemekanisme. Urene gik dog meget unøjagtigt, eftersom man endnu ikke kendte nogen pålidelig hem-mekanisme.
Endnu hen under slutningen af 1700-tallet var urkapslerne overdådigt udført og smykkede med gennembrydninger, graveringer, indlægninger med ædle stene osv. Typerne blev nu enklere og værkerne mere nøjagtige. En almindelig type er rund, kan evt. have lidt perlebesætning i kapslernes kant, og også et guillocheret låg eller et med et miniaturemaleri. Lidt ind i forrige århundrede forsvandt sådanne prydeligheder næsten helt.