Østrigsk luftpistol fra 1740. den har luftbeholder i skæftet
Blev angiveligt opfundet i 1560'erne af en Nürnberger bøssemager ved navn Guter. I løbet af det næste par hundrede år udvikledes et system, og man opnåede våben, der var så effektive, at de endog blev brugt inden for militæret. Med en særlig pumpe oppumpedes tykvæggede metalbeholdere, som enten kunne skrues fast til bøssen under løbet, eller som skruedes bag på det og fungerede som kolbe. Man kunne medtage flere af disse beholdere, som meget hurtigt lod sig udskifte. Man regnede med, at en god l. kunne komme op på omved de 40 skud, heraf var de første 10 de mest effektive og rakte med nogen sikkerhed 150 m, de næste 10 var nede på 125, og de sidste 20 var ikke alt for meget bevendt. Efterhånden som ildvåbnene forbedredes, fortrængte de l. som krigsvåben, men til jagt foretrak mange fortsat l. på grund af deres lydløshed. - Foruden geværer er der konstrueret luftpistoler.