En videreudvikling af luntelåsen til skydevåben. L. synes at være konstrueret lidt efter midten af 1400-tallet, den har en kort, fjederpåvirket lunte arm eller hane, som kan fastlåses i spændt stilling. Aftrækkeren er en knap, som sidder på siden af skæftet, når den trykkedes ind, pressedes palen, som spærrede for den spændte hane, væk, og fjederen drev nu hanen, hvori en brændende lunte var fastspændt, ned mod fængpanden.
Det mest almindelige var, at hanen havde to sammenskruelige kæber, hvorimellem lunten fastspændtes, men man har tillige brugt haner endende i et såkaldt fyrrør, hvori et stykke glødende fyrsvamp var stukket. Man kalder sådanne eksemplarer for fyrlåse. - De brugtes til omkring begyndelsen af renæssancen.