Greve Scheels såkaldte lygteur. Mester Stephen Asselin, London, ca. 1700
(eng. lantern clock eller bird-cage clock: fuglebursur), meget udbredt i 1500- og 1600-tallet; næsten altid af messing med firkantet, gennembrudt urkasse og endende i en hjælmformet klokke. Det er beregnet til at stå på en væghylde med hul til lodder og pendul. Navnet skyldes lygteformen. Efterkommere er de populære tyske og schweiziske kukure.
Meget anvendt konsolurtype i 15- og 1600-tallet. Gennem konsollen skal der være hul til lodder og evt. pendul. Selve uret er gerne af messing, undertiden forgyldt og dekoreret med graverede eller pånittede mønstre. Oven på urkassen kan der være et galleri med gennembrudte dekorationer, og bag galleriet sidder den store kuplede klokke under to bøjler, som går fra hjørne til hjørne påurkassen og krydses over klokken. Urskiven er ret stor og rager undertiden uden for kassen. Ure, hvor dette er tilfældet, kaldes sheeps head (fårehoved). Det typiske engelske konsolur med lygteformig trækasse og ruder foran samt på siderne, kaldes undertiden fejlagtigt for l.