Lyrebord af mahogny, med vippespejl og marmorplade. Empire (ABR).
En meget yndet sybords-facon i den nordiske empire; det står på en rund sokkel med fire standkugler under. Stammen, som rejser sig fra soklens midte, er lyreformet og udstyret med tre lodrette messingstænger, som illuderer strenge. De holdes foroven på plads af et tværgående stykke træ eller messing. På lyren s top er anbragt en rund - sjældnere firkantet plade med sarg og skuffe til sygrej er. L. kan også være et større dagligstuebord med to bukke af lyrefacon. Ikke sjældent er disse borde med påsatte forgyldte bronzeornamenter såsom rosetter og palmetter. L. forekommer i træsorter som mahogni og birk samt mahognibejdset frugttræ.