Lysearm af messing. Inskription »Jens Munck anno 1675« (ABR).
Optræder først i renæssancen, den er gerne af messing og støbt. Sjældnere ses den af smedejdn. Ved hjælp af en lille rund eller skjoldformig plade er den fæstnet til væggen, dens længde kan være omkring en meter. Undertiden har den led ved skjoldet eller på midten, så den kan drejes i forskellige retninger. Udformningen er ofte som snoede ranker evt. med maskeroner, og under lysepiben er der gerne en drypskål. Med udgangen af barokken forsvinder interessen for l. stort set, dog optræder der senere i 1700-tallet nogle mindre vægbelysninger, som undertiden går under samme navn. De består af en plade hvorfra udgår en menneskearm, som i hånden holder en lysepibe. Man kender dem i fajance og i ostindisk porcelæn.