lysning
Ordet lysning har flere betydninger:
A. en lysning er et mindre åbent område i en skov, hvor
lyset kommer igennem bevoksningen, træerne. Et åbent stykke land, omgivet af skov.
B. lysning, den frie bredde og højde i muråbning. Lysning
(arkitektur) – en arkitektonisk detalje. Fx en åbning i en mur, hvori man
indsætter en dør eller et vindue. Den del af en mur, vindues- eller døråbning, der vender ind mod åbningen. hhv. Dørlysning og vindueslysning.
C. Lysning / Tinglysning – domstolenes kundgørelse af
vigtige privatretlige kendsgerninger.
D. Lysning (malelære) – udtryk for det at gøre noget lysere.
E. Sangen har lysning - sang af Bjørnson
https://www.youtube.com/watch?v=sED73VIs9RQ
F. Lysning til ægteskab – bekendtgørelse i kirken af et
forestående bryllup. Lysning af bryllup, bekendtgørelse fra prædikestolen af et
forestående bryllup. Tidligere skulle præsten tre søndage i træk bekendtgøre,
at et par skulle vies, for derigennem at sikre at der ingen protester var. Den
obligatoriske lysning blev afskaffet i Danmark i 1969, men lysning kan stadig
foretages, hvis brudeparret ønsker det.
En offentlig bekendtgørelse om påtænkt ægteskab, foretaget fra prædikestolen eller ved tinglysning gennem borgerlig myndighed. Lysning skulle i almindelighed finde sted, før ægteskab kunne indgås, så at udenforstående fik mulighed for at gøre indsigelse. Før lysningen måtte brudefolkene tilvejebringe en række bevisligheder med hensyn til identitet, eventuelt tidligere ægteskab m.m. Ægteskab kunne først indgås 14 dage efter lysningen. Fritagelse for den kunne ske ved kgl. bevilling. 1970 blev lysning frivillig. Den kan dog kun ske ved kundgørelse fra prædikestolen og har ingen retsvirkning.
Af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning: § 14. Efter
parternes ønske kan der ske lysning ved kundgørelse fra prædikestolen. Regler
herom fastsættes af kirkeministeren.