Lysur

kan følges tilbage til middelalderen i England, det består af en lysestage ud fra hvilken går en arm, hvorpå to lodrette standere er anbragt. Den bageste stander bærer en skala med angivelse af klokkeslæt, den forreste foroven en tværstang. Når der sættes et lys i stagen, og det tændes, vil flammen få den forreste stander og dens tværstang til at kaste skygge på skalaen bagved, og efterhånden, som lyset brænder ned, vil tværstangens skygge bevæge sig den modsatte vej på skalaen. Man kan da aflæse klokkeslættet ud fra hvor på skalaen skyggen falder. - Det siger sig selv, at l. var en meget usikker tidsmåler eftersom lysets kvalitet, træk i stuen etc. havde stor indflydelse på nedbrændingshastigheden. Alligevel brugtes l. ret almindeligt langt op i 1700-tallet.