månesten, blåhvid halvædelsten af feldspat.
En halvklar feldspat undertiden med en blålighvid lød noget hen efter valle og med et skær, der ligesom kan flytte sig i stenen, det kan være blåt eller hvidt og kaldes adularescens. Det er af dette »måneskin«, stenen har fået navn, den betragtes da også som måne-gudinden Selenes sten, ja, de gamle kaldte den undertiden for selenit, et navn, der i dag betegner marieglas. Ikke mindst i slutningen af forrige og begyndelsen af dette århundrede havde månesten stor betydning som pryd sten for genstande af sølv eller tin i l'art nouveau-stilen, den var dengang ganske billig, i dag er den blevet mere kostbar, især hvis den har en fin himmelblå adularescens, og bruges udelukkende som smykkesten.