mæ'anderbort (græsk af navn på lilleasiatisk flod Mæandros)
retvinklet, vinkelbøjet ornament varieret på mange måder = a la grecque.
Illustration: Øverst græsk mæanderbort, nederst romansk mæanderbort.
Navn efter en flod i Lilleasien (Mæandros) - et retvinklet, vinkelbøjet ornament med rige variationsmuligheder. Anvendt som dekoration i arkitektur og i møbelkunst og den dekorative kunst fra renæssancen og fremefter. Navnlig i nyklassicismen finder mæanderbort stor anvendelse. Oprindelig anvendt i græsk og romersk kunst. Kaldes også A la Grequebort. I Kina fandt den anvendelse som dekoration i Ming-tiden (se Kinesiske tidstavle), særlig er den knyttet til kejser Wan-Li, og har derfor fået navnet »den kinesiske Wan-Li bort« ell. kinesiske mæanderbort. Er brugt som hjørnemotiv på hollandske fliser.