Møbelmodeller

små modeller af møbler kendes fra oldtiden, hvor de gaves med som gravgods, oftest er de lavet af brændt ler, men de kendes ligeledes i metal og træ. Bl.a. fra de meget tørre ægyptiske gravkamre kendes eksemplarer af træ, som er udmærket bevarede.
I senere tider har man fortsat med at lave sådanne modeller, egentlig sjældent som legetøj, men som præsentationsstykker for håndværkere eller som nyttegenstande, f.eks. dragkister, chatoller og skabe, der har fungeret som smykkeskrin m.m.
Ikke sjældent er m. af høj håndværksmæssig kvalitet og samlet ganske som store møbler, dog har man ofte måttet erstatte intarsia eller marketteri med malet dekoration, fordi det har været næsten ugørligt at arbejde så småt. - Alligevel kendes eksemplarer, hvor ingen anstrengelser er skyet, og det hele er »ægte«. Ikke mindst i anden halvdel af 1600-tallet og hele 1700-tallet er sådanne m. almindelige. Foruden m. af træ, havde man dem i fajance og porcelæn, af papmache, ben og metal. Det var således ikke usædvanligt, at sølvsmede demonstrerede deres duelighed ved at lave bord, stole og andre bittesmå møbler i sølvfiligran.
De egentlige legetøjsmøbler er gerne simplere gengivelser af de voksnes møblementer, og man har ofte »snydt« og kun malet døre og skuffer på i stedet for at udføre dem rigtigt. Der findes naturligvis undtagelser fra denne regel, hvor legetøj til overklassens børn er særdeles fornemt tilvirket, og man kender dukkehuse fra slutningen af 1600-tallet, hvor alt er intakt, og hvor selv de mindste detaljer er taget med.