Mønters motiver er altid valgt med omhu og efter moden
overvejelse, idet de ofte skulle tjene flere forskellige formål. Først og
fremmest var de en bekræftelse på møntherrens ret til møntudstedelse, men kunne
også tjene som propaganda. Blandt antikke græske mønter tjente motiverne til
indikation af, fra hvilken by eller stat de kom. Hvert område havde sine
favoritmotiver som f.eks. Athens ugle, Effesos' bi, Rhodos' granatæbleblomst
etc.
På romerske mønter sås herskerbilleder i form af portrætter,
ligesom bagsiden kunne tjene et propagandaformål.
På europæiske middelaldermønter brugtes billeder eller
symboler for at vise, hvem der havde hel eller delvis møntret. Kongekrone eller
stiliseret kongeportræt viste, at det var kongens mønt, medens et bispeportræt
eller en bispestav kunne betyde, at det var en kirkelig udmøntning, eller at
biskoppen havde andel i møntretten. Byer og lande brugte deres våbenskjold som
kendetegn, og ofte efterlignede man andres mønter, for at de lettere skulle
kunne omsættes (løvedaler, piaster, albertsdaler etc.).
Selv i dag afspejler de enkelte landes mønter lidt om
landet. Lande med kommunistisk styre indførte symboler som hammer og segl,
billeder af det arbejdende folk, maskiner, tandhjul etc. for at anskueliggøre
landets politiske system og for at minde folket om 5-års planer m.m.
Møntbilledet kan også bruges ved fælles udgivelser i anledning af bestemte
begivenheder og som propaganda for bestemte internationale projekter (
FAO-mønter).
Lit: KL bd.12 sp.38-46.
..