Møntbillede

Mønters motiver er altid valgt med omhu og efter moden overvejelse, idet de ofte skulle tjene flere forskellige formål. Først og fremmest var de en bekræftelse på møntherrens ret til møntudstedelse, men kunne også tjene som propaganda. Blandt antikke græske mønter tjente motiverne til indikation af, fra hvilken by eller stat de kom. Hvert område havde sine favoritmotiver som f.eks. Athens ugle, Effesos' bi, Rhodos' granatæbleblomst etc.

På romerske mønter sås herskerbilleder i form af portrætter, ligesom bagsiden kunne tjene et propagandaformål.

På europæiske middelaldermønter brugtes billeder eller symboler for at vise, hvem der havde hel eller delvis møntret. Kongekrone eller stiliseret kongeportræt viste, at det var kongens mønt, medens et bispeportræt eller en bispestav kunne betyde, at det var en kirkelig udmøntning, eller at biskoppen havde andel i møntretten. Byer og lande brugte deres våbenskjold som kendetegn, og ofte efterlignede man andres mønter, for at de lettere skulle kunne omsættes (løvedaler, piaster, albertsdaler etc.).

Selv i dag afspejler de enkelte landes mønter lidt om landet. Lande med kommunistisk styre indførte symboler som hammer og segl, billeder af det arbejdende folk, maskiner, tandhjul etc. for at anskueliggøre landets politiske system og for at minde folket om 5-års planer m.m. Møntbilledet kan også bruges ved fælles udgivelser i anledning af bestemte begivenheder og som propaganda for bestemte internationale projekter ( FAO-mønter).

Lit: KL bd.12 sp.38-46.