Logo

Mønters navne og nominaler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

I moderne tid har vi været vant til, at al mønt bærer tydelig angivelse af navn og værdi. Men det er et fænomen, der først systematisk slog igennem omkring 1500. I antikken er hovedreglen, at mønter ikke bærer værdiangivelse. Der er dog flere undtagelser, både blandt græske og tidlige romerske, f.eks. punkter, der angiver indbyrdes værdi.

 

Romerske denarer bærer f.eks. oprindelig X=10, senere X=16 (asses). I kejsertiden bærer enkelte af Neros mønter: S=semis og I=as. I de græske serier fra kejsertiden findes en unik serie fra øen Chios, der både angiver navn og nominal (3, 2, 1½, 1 assarion/1 obol/ 4, 3, 2 khalki), men det er en undtagelse, selvom enkelte andre serier (f.eks. fra Balkan) angiver værdier i tal i assarion. I senromersk tid forekommer en art værdi angivelse XXI eller KA på antoninianerne fra ca.273. Men ellers skal man frem til vandaler, østgotere og byzantinere (ved Anastasius reform i 498), hvor mønter mærkes med værdi i nummi (nogle gange også skrevet som N-M).

 

Medens brugen ophører i Byzans i 800-tallet, indfører muhamedanerne 695 e.Kr. konsekvent nominalangivelse på deres mønter: »Denne dinar/dirhem/fals sloges i byen ..... i året. ... «. Enhver mønt har et navn, der enten er officielt, eller er blevet til i folkemunde. I det følgende gives en oversigt over, hvad der kan have givet en mønt navn.

 

1. Regent. avne som stammer fra den regent, under hvilken en mønt først er udmøntet, eller hvis portræt almindeligvis findes på møntens forside: Abbassi, Antoninianus, Carolus, Christiandor, Filippo, Pahlevi, Philip, Sisto.

 

2. Historisk person. Navne som stammer fra historiske personer af vigtighed for landet, såsom patrioter, rebeller eller frihedshelte: Balboa, Bolivar, Colon, Lernpira, Marti, Sucre.

 

3. Portræt. Navne som stammer fra et portræt eller afbildning af en regent, der ikke regerede på det pågældende tidspunkt, eller en historisk figur. De fleste af disse afbildninger er helgener: Ambrosino, Angel, Giorgino, Magdalon, Patrick.

 

4. Titel. Navne baseret på kejserlige, kongelige eller andre gejstlige titler: Ashrafi, Augustalis, Ban, Imperial, Real, Riyal, Sovereign. Et dansk eksempel haves i Royalin, der var en lille sølvmønt brugt i Trankebar.

 

5. Møntmester. Navne baseret på en bestemt møntmester, møntejer etc., som på en eller anden måde var direkte ansvarlig for udgivelsen af en bestemt mønt: Aubonne, Boratinki, Harrington, Masson, Tympf. Ulfelder er betegnelsen for de danske hebræermønter, som rigshofmester Corfitz Ulfeldt lod slå bl.a. på Københavns Slot 1644-46, medens de svenske nødmønter fra Den Store Nordiske Krig, de såkaldte Görtzdalere har navn efter baron Görtz.

 

6. Nationalitet. Navnet på denne gruppes mønter stammer fra lande, folkeslag eller geografiske områder, hvor mønten er præget, cirkulerer, eller hvor den er planlagt at cirkulere. I denne gruppe er der kun tale om større hovedområder, idet lokale områder omtales i afsnit 7.: Afghani, Argentino, Belga, Bezant, Boliviano, Brabant, (Guinea), Portuguez, Somalo, Vatu, Zaire.

 

7. Lokale navne. Navne som stammer fra en bestemt by eller møntværksted, hvor en mønt først er præget, eller hvor den først har cirkuleret: Blesensis, Bolognino, Florin, Genevoise, Goslar, Gros Tournois, Heller, Joachimstaler, Liegnitzer, Zecchino. Et dansk eksempel haves i Gurre Gross.

 

8. Inskription. Navne som kommer fra ord i mønternes ind- eller omskrift: Agnus dei, Decus, Ducat, Gloria Regni, Justo, Nunsunt, Publica. Af danske eksempler haves: Hebræermønter og Ebenezerkrone.

 

9. Møntbillede. Navne afledt af møntens billedmæssige indhold, det være sig heraldik, dyr, fugle, blomster eller et eller andet nationalt symbol. Denne gruppe er en af de større med navne som: Angel, Batz, Bigatus, Briquet, Cavallo, Condor, Diamante, Eagle, Harp, Hatpice, Kopek, Kreuzer, Lis, Lorraine, Pagoda, Rijder, Snaphan, Sol, Testone, Unicorn. Af danske eksempler haves: Krone, Løvedaler, Piedestalkrone, Stråledukat og Rytterpenning. Fra Sverige haves bl.a.: Palmkvistserien.

 

10. Værdi. Navnene kommer direkte fra mønternes pålydende eller værdi. Dette er det mest indlysende og det hyppigste, så også her er de nævnte kun et begrænset udvalg. Alle disse navne betegner et antal af en eller anden slags, enten en enkelt enhed eller multipla eller fraktioner:

Artilucco, Baht, Cent, Chetrum, Cinco, Denarius, Dime, Douzain, Fünfer, Hecte, Medio, Mil, Poltina, Quinarius, Sechser, Semis, Toman, Zehner, Zweier. Danske eksempler er: Sechsling, Dreiling, Rigsort og Zweidrittel.

 

11. Farve. Navnene stammer fra mønternes farve, for det meste nuancer af hvidt (sølv), gult (guld) og brunt (kobber). For navne der er direkte afledt af guld, sølv eller kobber: se nr 12.: Akce, Albus, Asper, Baiocco, Blanc, Bianca, Canary, Murajola, Witten.

 

12. Metal. Navne som angiver det metal, mønten er præget af: Aes, Altun, Argenteus, Aureus, Ber, Chalkos, Chervonetz, Gulden, Kobo, Moidore, Nickel, Zlatnik, Zloty.

 

13. Størrelse. Navnene relaterer sig til en mønt, der enten er usædvanlig stor eller lille: Agora, Anna, Broad, Cartwheel, Duit, Koban, Lepton, Minuto, Oban, Piccolo. Et dansk eksempel har vi i Svømming.

 

14. Forrn. Navne der stammer fra møntens form, hvilket også inkluderer tykkelse eller randtype: Angster, Bonk, Brakteat, Dicken, Dump, Gourde, Karbovanets, Plack, Plakette, Ringgit, Seratus, Skyfatus. Af danske eksempler haves: Klipping

og Klumpkrone og fra Sverige kendes Plåtmynt (Plademønt).

 

15. Afledte navne. Her er medtaget nogle få eksempler på navne, der er afledt af andre møntnavne. I nogle tilfælde er der tale om en direkte kopi i en lidt anderledes form, eller en diminutiv form for at anskueliggøre, at denne er mindre end sit forbillede: Angelet, Dodkin, Ducatone, Escalin, Fals, Franco, Gricenka, Haler, Markka, Merk, Oncia, Poltura, Riyal, Siglos, Tornez. Af danske eksempler haves: Kas og Skilling.

 

16. Penge. Navne som simpelthen betyder penge, mønt etc: Cash, Denga, Lilangeni, Nummium, Pa'anga, Sen, Yen.

 

17. Vægt. Navne som oprindelig har været en vægtenhed eller deraf afledte regnemønter: Grano, Libra, Likuta, Litra, Livre, Miskal, Peseta, Pound, Shekel, Tael, Talent. Af skandinaviske eksempler haves: Mark, Øre og Ørtug,

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (5 stemmer)
Siden er blevet set 17.533 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her