I moderne tid har vi været vant til, at al mønt bærer
tydelig angivelse af navn og værdi. Men det er et fænomen, der først
systematisk slog igennem omkring 1500. I antikken er hovedreglen, at mønter
ikke bærer værdiangivelse. Der er dog flere undtagelser, både blandt græske og
tidlige romerske, f.eks. punkter, der angiver indbyrdes værdi.
Romerske denarer bærer f.eks. oprindelig X=10, senere X=16
(asses). I kejsertiden bærer enkelte af Neros mønter: S=semis og I=as. I de
græske serier fra kejsertiden findes en unik serie fra øen Chios, der både
angiver navn og nominal (3, 2, 1½, 1 assarion/1 obol/ 4, 3, 2 khalki), men det
er en undtagelse, selvom enkelte andre serier (f.eks. fra Balkan) angiver
værdier i tal i assarion. I senromersk tid forekommer en art værdi angivelse
XXI eller KA på antoninianerne fra ca.273. Men ellers skal man frem til
vandaler, østgotere og byzantinere (ved Anastasius reform i 498), hvor mønter
mærkes med værdi i nummi (nogle gange også skrevet som N-M).
Medens brugen ophører i Byzans i 800-tallet, indfører
muhamedanerne 695 e.Kr. konsekvent nominalangivelse på deres mønter: »Denne
dinar/dirhem/fals sloges i byen ..... i året. ... «. Enhver mønt har et navn,
der enten er officielt, eller er blevet til i folkemunde. I det følgende gives
en oversigt over, hvad der kan have givet en mønt navn.
1. Regent. avne som stammer fra den regent, under hvilken en
mønt først er udmøntet, eller hvis portræt almindeligvis findes på møntens
forside: Abbassi, Antoninianus, Carolus, Christiandor, Filippo, Pahlevi,
Philip, Sisto.
2. Historisk person. Navne som stammer fra historiske
personer af vigtighed for landet, såsom patrioter, rebeller eller frihedshelte:
Balboa, Bolivar, Colon, Lernpira, Marti, Sucre.
3. Portræt. Navne som stammer fra et portræt eller
afbildning af en regent, der ikke regerede på det pågældende tidspunkt, eller
en historisk figur. De fleste af disse afbildninger er helgener: Ambrosino,
Angel, Giorgino, Magdalon, Patrick.
4. Titel. Navne baseret på kejserlige, kongelige eller andre
gejstlige titler: Ashrafi, Augustalis, Ban, Imperial, Real, Riyal, Sovereign.
Et dansk eksempel haves i Royalin, der var en lille sølvmønt brugt i Trankebar.
5. Møntmester. Navne baseret på en bestemt møntmester,
møntejer etc., som på en eller anden måde var direkte ansvarlig for udgivelsen
af en bestemt mønt: Aubonne, Boratinki, Harrington, Masson, Tympf. Ulfelder er
betegnelsen for de danske hebræermønter, som rigshofmester Corfitz Ulfeldt lod
slå bl.a. på Københavns Slot 1644-46, medens de svenske nødmønter fra Den Store
Nordiske Krig, de såkaldte Görtzdalere har navn efter baron Görtz.
6. Nationalitet. Navnet på denne gruppes mønter stammer fra
lande, folkeslag eller geografiske områder, hvor mønten er præget, cirkulerer,
eller hvor den er planlagt at cirkulere. I denne gruppe er der kun tale om
større hovedområder, idet lokale områder omtales i afsnit 7.: Afghani,
Argentino, Belga, Bezant, Boliviano, Brabant, (Guinea), Portuguez, Somalo,
Vatu, Zaire.
7. Lokale navne. Navne som stammer fra en bestemt by eller
møntværksted, hvor en mønt først er præget, eller hvor den først har
cirkuleret: Blesensis, Bolognino, Florin, Genevoise, Goslar, Gros Tournois,
Heller, Joachimstaler, Liegnitzer, Zecchino. Et dansk eksempel haves i Gurre
Gross.
8. Inskription. Navne som kommer fra ord i mønternes ind- eller
omskrift: Agnus dei, Decus, Ducat, Gloria Regni, Justo, Nunsunt, Publica. Af
danske eksempler haves: Hebræermønter og Ebenezerkrone.
9. Møntbillede. Navne afledt af møntens billedmæssige
indhold, det være sig heraldik, dyr, fugle, blomster eller et eller andet
nationalt symbol. Denne gruppe er en af de større med navne som: Angel, Batz,
Bigatus, Briquet, Cavallo, Condor, Diamante, Eagle, Harp, Hatpice, Kopek,
Kreuzer, Lis, Lorraine, Pagoda, Rijder, Snaphan, Sol, Testone, Unicorn. Af
danske eksempler haves: Krone, Løvedaler, Piedestalkrone, Stråledukat og
Rytterpenning. Fra Sverige haves bl.a.: Palmkvistserien.
10. Værdi. Navnene kommer direkte fra mønternes pålydende
eller værdi. Dette er det mest indlysende og det hyppigste, så også her er de
nævnte kun et begrænset udvalg. Alle disse navne betegner et antal af en eller
anden slags, enten en enkelt enhed eller multipla eller fraktioner:
Artilucco,
Baht, Cent, Chetrum, Cinco, Denarius, Dime, Douzain, Fünfer, Hecte, Medio, Mil,
Poltina, Quinarius, Sechser, Semis, Toman, Zehner, Zweier. Danske
eksempler er: Sechsling, Dreiling, Rigsort og Zweidrittel.
11. Farve. Navnene stammer fra mønternes farve, for det
meste nuancer af hvidt (sølv), gult (guld) og brunt (kobber). For navne der er
direkte afledt af guld, sølv eller kobber: se nr 12.: Akce, Albus, Asper,
Baiocco, Blanc, Bianca, Canary, Murajola, Witten.
12. Metal. Navne som angiver det metal, mønten er præget af:
Aes, Altun, Argenteus, Aureus, Ber, Chalkos, Chervonetz, Gulden, Kobo, Moidore,
Nickel, Zlatnik, Zloty.
13. Størrelse. Navnene relaterer sig til en mønt, der enten
er usædvanlig stor eller lille: Agora, Anna, Broad, Cartwheel, Duit, Koban,
Lepton, Minuto, Oban, Piccolo. Et dansk eksempel har vi i Svømming.
14. Forrn. Navne der stammer fra møntens form, hvilket også
inkluderer tykkelse eller randtype: Angster, Bonk, Brakteat, Dicken, Dump,
Gourde, Karbovanets, Plack, Plakette, Ringgit, Seratus, Skyfatus. Af danske
eksempler haves: Klipping
og Klumpkrone og fra Sverige kendes Plåtmynt (Plademønt).
15. Afledte navne. Her er medtaget nogle få eksempler på
navne, der er afledt af andre møntnavne. I nogle tilfælde er der tale om en
direkte kopi i en lidt anderledes form, eller en diminutiv form for at
anskueliggøre, at denne er mindre end sit forbillede: Angelet, Dodkin,
Ducatone, Escalin, Fals, Franco, Gricenka, Haler, Markka, Merk, Oncia, Poltura,
Riyal, Siglos, Tornez. Af danske eksempler haves: Kas og Skilling.
16. Penge. Navne som simpelthen betyder penge, mønt etc:
Cash, Denga, Lilangeni, Nummium, Pa'anga, Sen, Yen.
17. Vægt. Navne som oprindelig har været en vægtenhed eller
deraf afledte regnemønter: Grano, Libra, Likuta, Litra, Livre, Miskal, Peseta,
Pound, Shekel, Tael, Talent. Af skandinaviske eksempler haves: Mark, Øre og
Ørtug,
..