Ved møntfod forstås det af staten eller møntherren
lovbestemte grundlag, som udmøntningen skal følge med hensyn til metalvægt og
lødighed (finhed). Dette er en oplysning, der angiver, hvor mange mønter, der
kan udmøntes af en bestemt mængde metal af en given lødighed (finhed). I dag
har vi ikke besvær med at forstå dette, når det drejer sig om mål og vægte, vi
kender, men i ældre tid brugte man særlige udtryk, der i dag skal omregnes til
nutidige størrelser.
Møntfoden for en dansk speciedaler kunne i ældre tid f.eks.
være angivet således: »Der skal udmøntes 8 stykker på den 14 2/18 lødige mark,
9 1/14 stk. på marken fin«. Her er der to oplysninger, og de skulle gerne
stemme overens. På moderne dansk betyder det, at der skal udmøntes 8 stykker
speciedalere af hver mark (vægtenhed= 233,855 g) med en lødighed (finhed) på 14
2/18. Idet 16 lødigt sølv=rent sølv, indeholder 14 2/18 lødigt sølv kun 88,2%
rent sølv. Råvægt (skrot)=markvægt / antal mønter, og finvægt=råvægt x finhed
(korn).
Lit: KL bd.12 sp.51; Peter Flensborg: Viden om mønter (Kbh.
1979) s.29-31.
..