Logo

Møntforfalskninger

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

I modsætning til falskmøntneri, der er forfalskninger af mønter i cirkulation, har man møntforfalskninger eller samlerforfalskninger, kopiering af sjældne og dyre mønter med det formål at narre samlere. Allerede i renæssancen fremstilledes kopier af romerske mønter, de såkaldte paduanere. Blandt den lange række af anonyme falsknere har et par særligt manifesteret sig, Becker og Christodoulos. Møntforfalskninger kan være prægede, støbte eller ændrede mønter. Sidstnævnte består mest i ændring af årstal eller møntmestermærker for derved at få en sjælden og værdifuld mønt.

 

Ved prægning fås de mest naturtro mønter, og her kan falskneren undertiden fældes på stilistiske eller tekniske fejl. Mange af de forfalskninger, der har set dagens lys i 1970'erne og 80'erne, er præget med stempler fremstillet på meget avancerede maskiner efter en originalmønt, og her kan det være svært at afgøre ægtheden. Støbte forfalskninger kan som regel ikke narre den agtpågivende samler, da disse stykker trækker sig sammen ved afkøling og derved får mindre diameter og vægt end originalen.  Slyngestøbninger kan være svære at afsløre. Desværre er det i dag muligt at få formmateriale, som ved en simpel proces - efter at der er taget aftryk af originalmønten - kan bringes til at udvide sig så meget, at det kompenserer for metallets sammentrækning under støbning.

 

Mange numismatiske tidskrifter i Europa og USA bringer jævnligt oplysninger om afslørede forfalskninger, og i mange lande er oprettet organer og komite'er mod møntforfalskning. De professionelle handiere (IAPN) var tidligt ude med en organisation, der udsendte detaljerede rapporter med angivne kendetegn på falske mønter.

 

Se også Dansk komite mod møntforfalskning, eller Galvanoplastiske kopier.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.531 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her