En mønts indskrift angiver for det meste den, der har ladet
mønten præge, dvs. møntherren, samt navnet på det land eller område, hvor
vedkommende har møntretten. I et land eller område med flere møntsteder var
navnet på dette i ældre tid angivet, ligesom møntmesterens navn blev angivet på
1000 og i ioo-tallets danske mønter.
Ældre mønter har ofte indskrifter på latin, og hvis alle
møntherrens titler skulle med, var man nødt til at anvende mange forkortelser,
hvilket til tider vanskeliggør læsningen. I omskrifterne ses også ofte diverse
sentenser, bibelcitater, regentvalgsprog etc.
Møntværdien, som på moderne mønter synes naturlig, blev
først indført i Danmark 1541. Det var dog hovedsagelig de mindre mønter, der
bar værdiangivelse, hvorimod de store speciemønter og guldmønterne som regel
først fik værdi angivelse omkring år 1800. Årstal er i Danmark indført 1494,
men der eksisterer op gennem årene mønter, som er udaterede.
Lit: KL bd.12 sp.58-62; W.Rentzmann: Numismatisches
Legenden-Lexicon (nytryk 1965); Walter Holtz: Lexikon der Münzabkürzungen (München
1981); Alexander Wenzel: Auflösung lateinischer Legenden auf Münzen und
Medaillen (Braunschweig 1974).
..