Det er ikke ualmindeligt, at små mærker og tegn på mønterne
angiver, hvor de er præget. Disse mærker må dog ikke forveksles med
møntmestermærker, som endnu hyppigere optræder på mønter.
I Danmark kendes under Erik af Pommern møntmærker fra
Næstved (kløverblad) og Randers (lille ring), men ellers skal man frem til
Fr.VI (1808-1839), der en kort overgang 1833-34 benyttede K M for Københavns
Mønt. Fra Chr.8. til Chr.9. benyttes skiftevis hjerte og krone, men siden
kronemøntens indførelse 1873 har møntmærket for København været et hjerte.
Hertugdømmerne har benyttet to korslagte glødehager, men 1842-1863
var det et rigsæble. Kongsberg i Norge har fra 1686 benyttet korslagt hammer og
bjergjern. Stockholms møntmærke var 1873 - 1973 et lille Skt. Erikshoved. Efter
udflytningen til Eskilstuna i 1974 er møntmærket blot et E.
I store lande som bl.a. Tyskland, Frankrig og Spanien, som
hver især havde mange møntværksteder, har man benyttet bogstaver til at markere
de enkelte møntsteder med.
Lit: KL bd.12 sp.79-85; NNUM 1938 s.161-168.
..