To forskellige jubilæumsmønter anvendt som brosche samt
dansk Christian 6. 24 skilling forfærdiget til urnøgle.
Smykker, hvori mønter indgår med større eller mindre vægt,
har været kendt langt tilbage i tiden. Eksempler, hvor antikke græske mønter
har fundet anvendelse som smykker, er højst sandsynligt først tilvirket i
romersk kejsertid, hvor det blev mode at anvende guldmønter som dekoration.
Mest brugt var at lodde en ring eller øsken på mønter eller blot gennemhulle
dem, så de kunne bæres i en kæde om halsen. Sjældnere sås fingerringe, broscher
og armringe.
I Folkevandringstiden brugtes først romerske sølvdenarer, og
i Skandinavien brugtes senromerske guIdmedaljoner, som i 400-tallet udviklede
sig til de såkaldte guldbrakteater.
Lige til vore dage har mønter været anvendt til forskellige
udsmykningsformål, bl.a. på hovedtøj og tørklæder. I Danmark var det populært
at anvende Chr.5, eller Fr.4.'s 8-skillinge til vesteknapper. Urnøgler og
urvedhæng blev ofte fremstillet af mønter på det tidspunkt, hvor man gik med de
store »kryddere« (lommeure), og i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet
blev det mode at give troskabspanter (lovetokens) fremstillet af mønter med
indgraverede navne og initialer.
Emaljerede mønter er en anden gruppe af mønter tilvirket til
dekorationsformål ved hjælp af indlagt emalje i op til flere farver. Det
startede i 1880'erne, og hovedsædet for fremstillingen var Birmingham i
England. De populæreste typer var Georg III og Victorias crown-mønter med St.
Georg og Dragen. Den dag i dag spiller mønter en rolle som udsmykning hos mange
af tredielandenes befolkninger.
Lit: Münzen
in Brauch und Aberglauben. Mainz 1982 s.106-122; NR 1995 nr.1 s.10-15.
..