Overenskomst mellem to eller flere stater eller byer om
ensartet udmøntning efter bestemt møntfod og til gensidig anerkendelse af
parternes mønter som gyldigt betalingsmiddel. Eksempler på en sådan ensartet
udmøntning kendtes allerede i antikkens Grækenland. I Tyskland opstod i sen
middelalder flere overenskomster mellem byer og områder: Den Vendiske
Møntforening, Det Schwäbische Møntforbund, Det Frankiske Møntforbund, Det
Rhinske Møntforbund etc.
Hovedparten af disse møntunioner var at finde i den
sydvestlige og vestlige del af Tyskland. 1667 sluttedes aftale mellem
Brandenburg og Sachsen i Kloster Zinna, og i 1700 og 1800-tallet opstod flere
møntunioner, hvis hovedformål var guldmøntfoden.
Uden for Tyskland var de vigtigste: Den Latinske Møntunion,
som 1865 blev dannet af Frankrig, Belgien, Italien og Schweiz og med
Grækenlands tilslutning 1868.
Endelig var der Den Skandinaviske Møntunion af maj 1873
mellem Danmark og Sverige, og som Norge tilsluttede sig i okt. 1875.
I 1970'erne fremkom planen om en europæisk møntunion af
lande sammensluttet i EF (Det europæiske Fællesskab) med regneenheden ECU
(European Currency Unit) som møntenhed, og der arbejdes nu med EU's projekt
Euro.
Lit: KL bd.12 sp.78-79.
..